Henrik Pontoppidan - Ane-Mette - Kasper Duus

1. Hvad viser teksten os om sociale og økonomiske forhold?

Der er stor forskel i de sociale klasser. Det fattige folk på landet var meget mindre værd, end rige fra byen. Alt efter hvad man kunne betale bliver der ringet højere med kirkeklokkerne. De fattige fra landet blev der slet ikke ringet for. Selvom den fattige families afdøde barn var begravet skulle det flyttes for at gøre plads til en vigtigere rigmand.

2. Hvordan er fortællerens holdning til kirken? Prøv at finde eksempler i teksten, som viser kritik af kirken.
   
   Da Elsebeth snakker med en ældre mand på kirkegården finder vi ud af at kirken har valgt at grave hendes 3-årige barn op til fordel for en rigmand, Anders Jensen, der havde råd til gravpladsen og købte den.
   De fattige har en meget lille betydning i kirkens rolle i novellen, hvorimod de rige kan betale sig til både klokkespil og en større og mere personlig prædiken hos kirken. (l.28-30). Kirkens rolle i samfundet er magtfuldt, men kan købes for penge
3. Hvordan forstår I slutningen?

Elsebeth føler at hun har gjort det rigtige og afbetalt en skyld hun har haft ved at flytte barnet. Hun acceptere at der er en stor forskel på rig og fattig.

5. Genlæs novellens første afsnit med naturbeskrivelsen. Hvordan kan denne indledning være billedsprog for hele novellens indhold?

Det er et billedsprog at den lille landsby ligger nede i et fladt landskab og kirken ligger oppe på toppen af en svær bakke. Dette betyder at kirken ligger meget højere end folket på landet og det er svært at komme op til den, så der er en meget lang og svær vej fra folket til kirken.

6. Hvor ligger Pontoppidans sympati? Se blandt andet på beskrivelserne (brugen af adjektiver).
   
   Pontopiddan sympatisere med underklassen i historien.
   
7. Er Pontoppidan nøgtern? Begrund jeres svar.
   Pontoppidan er nøgtern han beskriver novellen objektivt, dog med sympati for familien der skal flytte deres afdøde pige. Han er realistik, da han beskriver et normal begivenhed og en realistik historie fra den virkelige verden i det moderne gennembrud.

Henrik Pontoppidan - Ane-Mette - Anne Møller

Hvad viser teksten os om sociale og økonomiske forhold?

Teksten viser os at dengang var de sociale og økonomiske forhold ekstremt dårlige. Dengang ringede man højere med kirkeklokkerne, hvis man var rigere end de andre, og man gad slet ikke ringe for de fattige.

Elsebeth døde datter blev begravet på kirkegården, men fordi der døde en anden mand som havde en højere plads i samfundet, var et krav at han skulle have datters plads i stedet for. Moderen skulle ovenikøbet selv begrave liget et andet sted, hun bar altså knoglerne fra hendes datter i hendes hænder rundt om et klæde.

Hvordan er fortællerens holdning til kirken? Prøv at finde eksempler i teksten, som viser kritik af kirken.

Fortællernes holdning til kirken belyses først gang i afsnit 24. To mænd kan ikke finde ud af, om hvilken grav der er den rigtige at grave op. Forfatteren vil belyse at selvom man var begravet og det kostede penge, kunne der stadig forkomme sjusket arbejde.

I afsnit 25,26 og 27, får Elsebeth afvide at hun skulle skynde dig at samle hendes egnes datters knogler op fra graven og placere dem en andet sted, fordi nu kom der en andet barn som har flere penge der skulle begraves, som havde pengene til det. Han vil her belyse hvor forskamet man kan være, der er der ingen der har lyst til at bære sin egen datters knogler et andet sted hen i ens egne arme.

Hvor i teksten kan man se, at mennesker er produkter af arv og miljø? Begrund jeres svar ved at finde citater i teksten.

Dengang var det meget hver man for sig selv.

Afsnit 2 citat ”Det beskrives, hvad en begravelse koster, og at der ringes højere med kirkeklokkerne, hvis man betaler mere. Der er tre begravelsestyper, for de rige, for de mindre rige og for de fattige. De fattige ringes der ikke for”. Dette belyser at nærmest var indelt i kategorier, og at det var svært at komme ud af det sociale arv som fattig, for det var ikke noget sted af hente hjælp henne.

Hvordan forstår I slutningen?

Elsebeth følte sig let om hjertet fordi at nu har hun fået begravet sin datter, og ikke behøves tænke på det mere. Der står ” og hun gik hjem med håbet om, at Vorherre endnu engang ville tage godt imod hendes stakkels Ane-Mette”. Eftersom hun lige har gravet hendes barn op og begravet det igen, håber hun på at vorherre endnu egang vil tage sig godt imod hendes datter.

Genlæs novellens første afsnit med naturbeskrivelsen. Hvordan kan denne indledning være billedsprog for hele novellens indhold?

Vejen der bugter sig på en strækning hen over fladt og frodigt land med spredt liggende gårde og grønne marker. Beskriver de riges forhold og de vilkår de levede under

Derefter kravler den møjsommeligt op ad en svær, knudret og ufrugtbar højderyg, der brat hæver sig. Dette beskriver mere de fattiges forhold og vilkår.

Først efter flere sving når den det højeste punkt, hvor den gamle kirke ligger ensomt og frit med sin murindhegnede kirkegård. Da kirken er højst placeret og står ensomt og frit, beskriver det at den er højere placeret end alle andre.

Hvor ligger Pontoppidans sympati? Se blandt andet på beskrivelserne (brugen af adjektiver).

Den måde han belyser moderen, er der sympati. Han beskriver kvinden som en stakkels kvinde, og ingen andre havde dette synspunkt på hende.

Er Pontoppidan nøgtern? Begrund jeres svar.

Han er nøgtern, fordi han beskriver det på en meget velovervejet måde. Han siger tingene som de er og pakker dem ikke ind, han er direkte i hans skrive måde. Han er meget realitisk.

Beskriv, hvordan Pontoppidan skriver, og hvilke emner han typisk behandler.

Henrik Pontoppidan skriver som regel i erindringer. Og han er specielt optaget af emner som social ulighed i samfundet og de vilkår folk lever under. 

Henrik Pontoppidan - Ane-Mette - Freja Vindbjerg

Hvad viser teksten os om sociale og økonomiske forhold?

Der er stor forskel på rige og fattige, og den type begravelse de forskellige sociale grupper for, er der stor forskel på: ”Der ringes højere med kirkeklokkerne, hvis man betaler mere. Der er tre begravelsestyper, for de rige, for de mindre rige, og for de fattige. De fattige ringes der ikke for”. De riges ses som mere værd end de fattige, hvilket ses i teksten, når den rige Anders Jensen skal have Ane-Mettes gravsted, fordi hendes mor Elsebeth ikke har pengene til, at betale for gravstedet: ”Nå, Anders Jensen har pengene til det. Men det er ikke alle, der kan give deres børn en sådan begravelse”.

Hvordan er fortællerens holdning til kirken? Prøv at finde eksempler i teksten, som viser kritik af kirken.

Til slut i teksten står der: ”Og hun gik hjem med håbet om, at Vorherre endnu engang ville tage godt imod hendes stakkels Ane-Mette”. Det er muligvis ment som kritik af kirken, at Vorherre endnu skal tage godt imod Ane-Mette. At hun ikke blot skal begraves en gang, men hele to gange, blot fordi hendes familie ikke havde penge nok til at lade hende blive i graven. Der står desuden i teksten: ”I højtidelig sørgemarch kørte optoget langsomt hen mellem de frodige markeder, hvor kørerne og fårene forundret gjorde øjnene store over dette skuespil”. Dette indikerer, at forfatteren ser på det, at man udskifter gravsted på grund af manglende penge som forkert. Han beskriver begravelsen af Anders Jensens søn som et skuespil, fordi det er meget opstillet og koldt, at lade som om, at det hele er godt, når Ane-Mette samtidig har fået frataget sit gravsted.

Hvor i teksten kan man se, at mennesker er produkter af arv og miljø? Begrund jeres svar ved at finde citater i teksten.

Man kan blandt andet se, at mennesker er produkter af arv og miljø, når der i teksten står: ”Nå, Anders Jensen har jo pengene til det. Men det er ikke alle, der kan give deres børn en sådan begravelse”. Det fremkommer her tydeligt, at mennesker er produkter af arv og miljø, da de fattige er født ind i fattigdom, og omvendt er de rige født ind i rigdom. Førhen troede man, at gud havde en større mening, og det var gud, der bestemte de enkeltes skæbner. I naturalismen har man et mere kritisk syn på verden, og man begynder at se, at mennesker er fattige eller rige på grund af den sociale arv, og ikke på grund af en gud, som bestemmer deres skæbne.

Hvordan forstår I slutningen?

Elsebeth føler, at hun har betalt en gammel skyld: ”Men nede på kirkevejen gik nu Elsebeth og lyttede op til disse klokker; hun følte sig let om hjertet… Som en der har betalt en gammel skyld”. Førhen havde hun ikke haft råd til at give hendes datter den begravelse, som hun gerne ville give hende, og derfor føler hun sig nu lettet, da hun endelig har givet hendes datter den begravelse, hun ønskede.

Genlæs novellens første afsnit med naturbeskrivelsen. Hvordan kan denne indledning være billedsprog for hele novellens indhold?

Novellens første afsnit beskriver hvordan der er forskellige sociale lag i samfundet. Han beskriver den første strækning, som er meget grøn og frodig, hvilket kunne symbolisere de rige. Hvor han beskriver den næste højderyg som ufrugtbar, svær og knudret, og kunne beskrive de fattige i samfundet. Til sidst fører vejen hen til kirken, som ligger helt frit og ensomt. Dette kunne indikere, at man ikke længere har det kirkelige syn på samfundet, men er begyndt at stille spørgsmålstegn ved gud. Kirken er det, der i naturbeskrivelsen ligger længst væk fra alt, og kunne derfor indikere, at kirken var noget der hørte fortiden til.

Hvor ligger Pontoppidans sympati? Se blandt andet på beskrivelserne (brugen af adjektiver).

Pontoppidans sympati ligger tydeligt hos Ane-Mette, Elsebeth og generelt de fattige. Han beskriver blandt andet Ane-Mette som ”stakkels Ane-Mette”. Han skriver desuden: ”Men dengang var der ikke mange, der havde en tanke tilovers for den stakkels moder, som sad ude på marken med sine fire børn i en gammel faldefærdig hytte og hjælpeløs kæmpede sin tavse kamp på liv og død for sig selv og sine børn”. Pontoppidan bruger generelt gennem hele teksten mange negativt ladede tillægsord, som får læseren til at få sympati for de fattige.

Er Pontoppidan nøgtern? Begrund jeres svar.

Pontoppidan er nøgtern, da han bruger mange tillægsord, som beskriver de fattige mennesker, og får læseren til at få sympati for de fattige. Han beskriver blandt andet i teksten hvordan moderen Elsebeth er lettet over at se liget af hendes mand: ”fire år var nu forløbet siden den lykkelige vintermorgen, da man bragte hende mandens stivfrosne lig”. Det er meget realistisk og oprigtigt, at man får beskrevet hvor lykkelig moderen bliver for beskeden om hendes døde mand, da det ikke er noget, man som kvinde normalvist udtrykte i det moderne gennembrud.

Beskriv, hvordan Pontoppidan skriver, og hvilke emner han typisk behandler.

Pontoppidan behandler typisk emner omkring sociale forskelle og ulighed, hvilket var typisk for tidsperioden. 

"Et dukkehjem" af Henrik Ibsen

Hvor kan man se, at ”Et dukkehjem” er et drama? Og hvilken dramatype er den et eksempel på?

Man kan blandt andet se, at bogen er et drama ved, at der er replikker, og bogen er delt op i akter. Der er desuden regibemærkninger i bogen, som beskriver miljøet, vi befinder os i. Der er desuden flere steder beskrevet hvilke bevægelser, personerne laver efter en replik.

”Et dukkehjem” hører under den borgerlige dramatype, som var en ny type drama, der opstod i slutningen af 1800-tallet. Den borgerlige dramatype hører under det realistiske drama, som havde hensigten at vise en illusion af virkeligheden, hvilket også var typisk for tidsperioden det moderne gennembrud. Bogen er et naturalistisk dagligstuedrama, som skildrer livet i hjemmene fra en kritisk vinkel.

Redegørelse for teksten:

Første akt i ”Et dukkehjem” starter i hjemmet hos en familie juleaftensdag, hvor vi blandt andet møder Nora, som er moderen i den familie, bogen handler om. Nora får besøg af hendes veninde Fru Linde, som kommer for at bede om et job hos Noras mand Thorvald, som for nylig er blevet ansat som bankdirektør i aktiebanken. Nora ender med at fortælle Fru Linde, at hun har forfalsket hendes fars underskrift i forbindelse med et banklån, for at hun kunne tage på ferie med sine børn og sin mand, som på daværende tidspunkt var syg, og havde brug for rejsen for at blive rask. Nora har bildt hendes mand Thorvald Helmer ind, at hun har fået pengene fra hendes fars død. Senere får Nora besøg af sagfører Krogstad, som har opdaget de forfalskede papirer, og truer hende med at fortælle det til Thorvald, hvis ikke hun overtaler Thorvald til, at beholde Krogstad som ansat.

Personkarakteristik af Nora Helmer:

Nora er moderen i familien, som bogen handler om. Hun er gift med Thorvald Helmer, som hun har tre børn med. Nora er smuk, hvilket ses i bogen, når hun siger: ”En Guds lykke var det, at alting klæder mig så godt, at Thorvald ikke mærkede det. Hun er uansvarlig og oprørsk, da hun tager et lån på 4800 kr. uden at have noget job at betale pengene tilbage med, og har desuden forfalsket hendes fars underskrift på lånet: ”Nej, det er det ikke. Det er mig, som har skrevet papas navn”.

Personkarakteristik af Noras mand Thorvald helmer:

Thorvald er faren og overhovedet i familien. Han er gift med Nora Helmer, som han har tre børn med. For nylig har han fået arbejde som direktør i Aktiebanken.

Hvordan er forholdet mellem Nora og hendes mand?

Thorvald arbejder i aktiebanken, mens Nora går derhjemme. Dette viser, at Nora afhænger af Thorvald, og han har derfor mere magt i forhold til hende. Thorvald behandler Nora som et barn, da han ofte bruger kælenavne, når han taler til hende: ”Og jeg ville ikke ønske dig anderledes, end netop således, som du er, min søde lille sanglærke”. Nora påtager sig intet ansvar i forhold til Thorvald, og lader ham tage alt kontrol og ansvar: ”Thorvald, kunne ikke du tage dig af mig og bestemme hvad jeg skal være, og hvorledes min dragt skal være indrettet?”. Nora gemmer desuden nogle makroner i hendes lomme, som hun ind i mellem går og spiser af, uden Thorvald ved det. Det viser, at Nora opfører sig som et barn, men også at hun ikke må gøre noget, som Thorvald ikke har godkendt.

Hvad hører vi om forholdet mellem Nora og hendes far?

Nora vil ikke bekymre hendes far med, at hendes mand var syg, fordi hendes far var døende: ”Men jeg kunne jo ikke sige ham, så syg som han var, at min mands liv stod i fare”. Nora kalder ham for ”Papa”, hvilket indikerer at hun godt kunne lide ham.

Reflekter over hvorfor skuespillet hedder ”Et dukkehjem” ud fra det, I ved i første akt:

I første akt bliver Nora vinklet som Thorvalds ”dukke”. Hun pålægger ham alt ansvar, selv hendes påklædning lader hun være op til hendes mand. Skuespillet foregår i deres hjem, så man kunne forestille sig, at skuespillets navn stammer fra, at ”dukken” Nora lever i et ”dukkehjem”. 

Et Grundskud - Henrik Pontoppidan

Novellen ”Et Grundskud” starter in medias res, hvor børnene til husmanden Kresten Jakob Hansen venter i spænding på familiens nye gris. Kresten og hans kone Sidse-Marie er ved at gøre sig klar til Kyndelmisse marked, hvor de skal hente den gris, som skal slagtes Mortens aften, og brødføde dem gennem vinteren. Sidste år havde familien købt grisen ”Sif”, som til familiens store skuffelse ikke var den flotteste gris. Til krestens store glæde, spiste Sif sig stor og fed. Familien måtte skaffe ekstra mad, da Sif spiste mere end den almindelige gris. Førhen havde familien levet under barske og fattige kår, men nu begyndte de at få håbet tilbage. Til sidst blev Sif så fed, at hun knap nok kunne trække vejret, og blev kvalt i sit eget fedt. Pludselig begynder Sif at få lyserøde pletter, som hurtigt bredte sig. Sidse-Marie og Jakob blev meget bekymrede, og tilkaldte dyrelægen. Dyrelægen gav Jakob noget salve, som skulle på dyrets tryne, men som var farligt for mennesker. Der skete ingen forandring, da Sif får salven, og hun med at dø.

Teksten er skrevet i 1887, under det moderne gennembrud. Miljøet i teksten er fattigt, da faren er husmand: ”For husmand og væver Kresten Jakob Hansen”. Grisen er meget vigtig for familien, da den skal brødføde dem, hvilket yderligere beskriver det fattige miljø: ”nu var det virkelig også en helt vovelig sag med denne grisehandel. Ret et blindt greb i lykkens store pose - der kunne blive skæbnesvangert for dem alle”.

Kresten Jakob Hansen er faren i familien, og er en smule selvisk, hvilket kan ses sidst i teksten: ”så måtte han dog, når ondt skulle ske, hellere have taget et af børnene”.

Sidse-Marie er moren i familien, og kom fra en meget fattig og barsk baggrund: ”endog Sidse-Marie, der var en indskrænket og let forknyttet person, hvem meget fattigdom og mange barsler havde gjort ydermere ørekort og bekymringsfuld, begyndte at fatte nyt håb til livet”. Hun er dog begyndt at være mere håbefuld, hvilket skyldes at hun ikke længere lever under de samme fattige kår.

Retninger i det moderne gennembrud

Naturvidenskaben spiller en vigtig rolle i det moderne gennembrud, da man begyndte at tro på det videnskabelige, og ville have beviser for ting, frem for at tro på gud. Man begyndte at tvivle på gud, og hvorvidt han overhovedet fandtes. Dette kom til udtryk i litteraturen gennem den realistiske skrivestil, hvor man belyste tingene, som de reelt set var, frem for det idylliske, som man gjorde i romantikken. 

Portræt af Krøyer

Peder Severin Krøyer var en danmarks største malere - og en af skagensmalere.

Krøyer blev født i norge d. 23 juli 1851, og voksede op i københavn hos sin moster. Hans opvækst var særligt dominerende pga plejefaren som mente han var anderledes. Det betød en opvækst uden leg med de andre børn i nabolaget, men i stedet på et kontor hvor han fik mulighed for at benytte sig af sine evner som tegner. Han illustrerede bl.a. en af sin plejefars marinpublikationer.

I 1864 blev han optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og var et særsyn da han som 14-årig var den yngste studerende. Han udviste særligt talent som indebærede færdigheder der gjorde det muligt at færdiggøre projekter i høj hast til perfektion. I 1873 afsluttede han uddannelsen og modtog han en guldmedalje samt et stipendium.

I slut 70’erne opholdte han sig i hornbæk, hvor han arbejde udendørs blandt andre malere. Dog ønskede han mere end han endnu havde belært sig. For atter at studere rejste han til Tyskland og Frankrig, hvor han fortsat studerede i flere år.

I 1878 havde besluttede han sig for at rejse til spanien og italien, hvor et af hans store og kontroversielle socialrealistiske værker blev malet, som blev kaldet “Italienske landsbyhattemagere”. Dette maleri resulterede i hans første berømmelse i parisersalonen, men vakte stor forargelse, da værket kom til danmark.

Krøyer havde et talent der ikke kunne sammenlignes med nogen andens. Krøyer formåede altid at yde lidt over det sædvanlige. Når de andre skagensmalerne fokuserede på at male et motiv færdigt først, nåede han inden de var færdige med det, ikke bare at male et motiv, men også at portrættere de andre malere. Selvom krøyer var bosat i Skagen, var han anerkendt rundt i hele europa, og hans værker blev solgt for rekordpriser for millioner på auktioner. Krøyer havde malestil der ændrede sig meget gennem tiden. I omkring 1880 i skagen, interesserede han sig for at male det vilde hav og fiskemotiver. Men hans interesse udbredte sig, og han begyndte at male udendørs billeder, af fx haver. Senere hen begyndte han at male stemningsfulde billeder som var underbetonet af de blå nuancer. I hans seneste tid, malede han malerier baseret mere kraftfulde og dominerende og flakkende lys, der afspejlede og gik i et med hans sygdom. på Han malede egentlig bare det der faldt ham ind. Derimod malte han også efter folks ønsker, han malede fx portrættere af rige folk og deres børn, og derved tjente penge. Han malede også store billeder til udstillinger rundt i hele verden.

Georg Brandes

Georg Brandes var en dansk kritiker og forfatter, der havde stor indflydelse på den skandinaviske litteratur i det moderne gennembrud. Man siger sådan set, at Brandes stod bag det moderne gennembrud, da det var ham, der mente, at man skulle sætte kontroversielle emner under debat.

Vi har lavet en tidslinje over Georg Brandes liv, som kan findes på nedenstående link:

https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/932047/Georg-Brandes-liv/