Henrik Pontoppidan - Ane-Mette - Freja Vindbjerg

Hvad viser teksten os om sociale og økonomiske forhold?

Der er stor forskel på rige og fattige, og den type begravelse de forskellige sociale grupper for, er der stor forskel på: ”Der ringes højere med kirkeklokkerne, hvis man betaler mere. Der er tre begravelsestyper, for de rige, for de mindre rige, og for de fattige. De fattige ringes der ikke for”. De riges ses som mere værd end de fattige, hvilket ses i teksten, når den rige Anders Jensen skal have Ane-Mettes gravsted, fordi hendes mor Elsebeth ikke har pengene til, at betale for gravstedet: ”Nå, Anders Jensen har pengene til det. Men det er ikke alle, der kan give deres børn en sådan begravelse”.

Hvordan er fortællerens holdning til kirken? Prøv at finde eksempler i teksten, som viser kritik af kirken.

Til slut i teksten står der: ”Og hun gik hjem med håbet om, at Vorherre endnu engang ville tage godt imod hendes stakkels Ane-Mette”. Det er muligvis ment som kritik af kirken, at Vorherre endnu skal tage godt imod Ane-Mette. At hun ikke blot skal begraves en gang, men hele to gange, blot fordi hendes familie ikke havde penge nok til at lade hende blive i graven. Der står desuden i teksten: ”I højtidelig sørgemarch kørte optoget langsomt hen mellem de frodige markeder, hvor kørerne og fårene forundret gjorde øjnene store over dette skuespil”. Dette indikerer, at forfatteren ser på det, at man udskifter gravsted på grund af manglende penge som forkert. Han beskriver begravelsen af Anders Jensens søn som et skuespil, fordi det er meget opstillet og koldt, at lade som om, at det hele er godt, når Ane-Mette samtidig har fået frataget sit gravsted.

Hvor i teksten kan man se, at mennesker er produkter af arv og miljø? Begrund jeres svar ved at finde citater i teksten.

Man kan blandt andet se, at mennesker er produkter af arv og miljø, når der i teksten står: ”Nå, Anders Jensen har jo pengene til det. Men det er ikke alle, der kan give deres børn en sådan begravelse”. Det fremkommer her tydeligt, at mennesker er produkter af arv og miljø, da de fattige er født ind i fattigdom, og omvendt er de rige født ind i rigdom. Førhen troede man, at gud havde en større mening, og det var gud, der bestemte de enkeltes skæbner. I naturalismen har man et mere kritisk syn på verden, og man begynder at se, at mennesker er fattige eller rige på grund af den sociale arv, og ikke på grund af en gud, som bestemmer deres skæbne.

Hvordan forstår I slutningen?

Elsebeth føler, at hun har betalt en gammel skyld: ”Men nede på kirkevejen gik nu Elsebeth og lyttede op til disse klokker; hun følte sig let om hjertet… Som en der har betalt en gammel skyld”. Førhen havde hun ikke haft råd til at give hendes datter den begravelse, som hun gerne ville give hende, og derfor føler hun sig nu lettet, da hun endelig har givet hendes datter den begravelse, hun ønskede.

Genlæs novellens første afsnit med naturbeskrivelsen. Hvordan kan denne indledning være billedsprog for hele novellens indhold?

Novellens første afsnit beskriver hvordan der er forskellige sociale lag i samfundet. Han beskriver den første strækning, som er meget grøn og frodig, hvilket kunne symbolisere de rige. Hvor han beskriver den næste højderyg som ufrugtbar, svær og knudret, og kunne beskrive de fattige i samfundet. Til sidst fører vejen hen til kirken, som ligger helt frit og ensomt. Dette kunne indikere, at man ikke længere har det kirkelige syn på samfundet, men er begyndt at stille spørgsmålstegn ved gud. Kirken er det, der i naturbeskrivelsen ligger længst væk fra alt, og kunne derfor indikere, at kirken var noget der hørte fortiden til.

Hvor ligger Pontoppidans sympati? Se blandt andet på beskrivelserne (brugen af adjektiver).

Pontoppidans sympati ligger tydeligt hos Ane-Mette, Elsebeth og generelt de fattige. Han beskriver blandt andet Ane-Mette som ”stakkels Ane-Mette”. Han skriver desuden: ”Men dengang var der ikke mange, der havde en tanke tilovers for den stakkels moder, som sad ude på marken med sine fire børn i en gammel faldefærdig hytte og hjælpeløs kæmpede sin tavse kamp på liv og død for sig selv og sine børn”. Pontoppidan bruger generelt gennem hele teksten mange negativt ladede tillægsord, som får læseren til at få sympati for de fattige.

Er Pontoppidan nøgtern? Begrund jeres svar.

Pontoppidan er nøgtern, da han bruger mange tillægsord, som beskriver de fattige mennesker, og får læseren til at få sympati for de fattige. Han beskriver blandt andet i teksten hvordan moderen Elsebeth er lettet over at se liget af hendes mand: ”fire år var nu forløbet siden den lykkelige vintermorgen, da man bragte hende mandens stivfrosne lig”. Det er meget realistisk og oprigtigt, at man får beskrevet hvor lykkelig moderen bliver for beskeden om hendes døde mand, da det ikke er noget, man som kvinde normalvist udtrykte i det moderne gennembrud.

Beskriv, hvordan Pontoppidan skriver, og hvilke emner han typisk behandler.

Pontoppidan behandler typisk emner omkring sociale forskelle og ulighed, hvilket var typisk for tidsperioden.