Henrik Pontoppidan - Ane-Mette - Anne Møller

Hvad viser teksten os om sociale og økonomiske forhold?

Teksten viser os at dengang var de sociale og økonomiske forhold ekstremt dårlige. Dengang ringede man højere med kirkeklokkerne, hvis man var rigere end de andre, og man gad slet ikke ringe for de fattige.

Elsebeth døde datter blev begravet på kirkegården, men fordi der døde en anden mand som havde en højere plads i samfundet, var et krav at han skulle have datters plads i stedet for. Moderen skulle ovenikøbet selv begrave liget et andet sted, hun bar altså knoglerne fra hendes datter i hendes hænder rundt om et klæde.

Hvordan er fortællerens holdning til kirken? Prøv at finde eksempler i teksten, som viser kritik af kirken.

Fortællernes holdning til kirken belyses først gang i afsnit 24. To mænd kan ikke finde ud af, om hvilken grav der er den rigtige at grave op. Forfatteren vil belyse at selvom man var begravet og det kostede penge, kunne der stadig forkomme sjusket arbejde.

I afsnit 25,26 og 27, får Elsebeth afvide at hun skulle skynde dig at samle hendes egnes datters knogler op fra graven og placere dem en andet sted, fordi nu kom der en andet barn som har flere penge der skulle begraves, som havde pengene til det. Han vil her belyse hvor forskamet man kan være, der er der ingen der har lyst til at bære sin egen datters knogler et andet sted hen i ens egne arme.

Hvor i teksten kan man se, at mennesker er produkter af arv og miljø? Begrund jeres svar ved at finde citater i teksten.

Dengang var det meget hver man for sig selv.

Afsnit 2 citat ”Det beskrives, hvad en begravelse koster, og at der ringes højere med kirkeklokkerne, hvis man betaler mere. Der er tre begravelsestyper, for de rige, for de mindre rige og for de fattige. De fattige ringes der ikke for”. Dette belyser at nærmest var indelt i kategorier, og at det var svært at komme ud af det sociale arv som fattig, for det var ikke noget sted af hente hjælp henne.

Hvordan forstår I slutningen?

Elsebeth følte sig let om hjertet fordi at nu har hun fået begravet sin datter, og ikke behøves tænke på det mere. Der står ” og hun gik hjem med håbet om, at Vorherre endnu engang ville tage godt imod hendes stakkels Ane-Mette”. Eftersom hun lige har gravet hendes barn op og begravet det igen, håber hun på at vorherre endnu egang vil tage sig godt imod hendes datter.

Genlæs novellens første afsnit med naturbeskrivelsen. Hvordan kan denne indledning være billedsprog for hele novellens indhold?

Vejen der bugter sig på en strækning hen over fladt og frodigt land med spredt liggende gårde og grønne marker. Beskriver de riges forhold og de vilkår de levede under

Derefter kravler den møjsommeligt op ad en svær, knudret og ufrugtbar højderyg, der brat hæver sig. Dette beskriver mere de fattiges forhold og vilkår.

Først efter flere sving når den det højeste punkt, hvor den gamle kirke ligger ensomt og frit med sin murindhegnede kirkegård. Da kirken er højst placeret og står ensomt og frit, beskriver det at den er højere placeret end alle andre.

Hvor ligger Pontoppidans sympati? Se blandt andet på beskrivelserne (brugen af adjektiver).

Den måde han belyser moderen, er der sympati. Han beskriver kvinden som en stakkels kvinde, og ingen andre havde dette synspunkt på hende.

Er Pontoppidan nøgtern? Begrund jeres svar.

Han er nøgtern, fordi han beskriver det på en meget velovervejet måde. Han siger tingene som de er og pakker dem ikke ind, han er direkte i hans skrive måde. Han er meget realitisk.

Beskriv, hvordan Pontoppidan skriver, og hvilke emner han typisk behandler.

Henrik Pontoppidan skriver som regel i erindringer. Og han er specielt optaget af emner som social ulighed i samfundet og de vilkår folk lever under.