Et Grundskud - Henrik Pontoppidan

Novellen ”Et Grundskud” starter in medias res, hvor børnene til husmanden Kresten Jakob Hansen venter i spænding på familiens nye gris. Kresten og hans kone Sidse-Marie er ved at gøre sig klar til Kyndelmisse marked, hvor de skal hente den gris, som skal slagtes Mortens aften, og brødføde dem gennem vinteren. Sidste år havde familien købt grisen ”Sif”, som til familiens store skuffelse ikke var den flotteste gris. Til krestens store glæde, spiste Sif sig stor og fed. Familien måtte skaffe ekstra mad, da Sif spiste mere end den almindelige gris. Førhen havde familien levet under barske og fattige kår, men nu begyndte de at få håbet tilbage. Til sidst blev Sif så fed, at hun knap nok kunne trække vejret, og blev kvalt i sit eget fedt. Pludselig begynder Sif at få lyserøde pletter, som hurtigt bredte sig. Sidse-Marie og Jakob blev meget bekymrede, og tilkaldte dyrelægen. Dyrelægen gav Jakob noget salve, som skulle på dyrets tryne, men som var farligt for mennesker. Der skete ingen forandring, da Sif får salven, og hun med at dø.

Teksten er skrevet i 1887, under det moderne gennembrud. Miljøet i teksten er fattigt, da faren er husmand: ”For husmand og væver Kresten Jakob Hansen”. Grisen er meget vigtig for familien, da den skal brødføde dem, hvilket yderligere beskriver det fattige miljø: ”nu var det virkelig også en helt vovelig sag med denne grisehandel. Ret et blindt greb i lykkens store pose - der kunne blive skæbnesvangert for dem alle”.

Kresten Jakob Hansen er faren i familien, og er en smule selvisk, hvilket kan ses sidst i teksten: ”så måtte han dog, når ondt skulle ske, hellere have taget et af børnene”.

Sidse-Marie er moren i familien, og kom fra en meget fattig og barsk baggrund: ”endog Sidse-Marie, der var en indskrænket og let forknyttet person, hvem meget fattigdom og mange barsler havde gjort ydermere ørekort og bekymringsfuld, begyndte at fatte nyt håb til livet”. Hun er dog begyndt at være mere håbefuld, hvilket skyldes at hun ikke længere lever under de samme fattige kår.

Retninger i det moderne gennembrud

Naturvidenskaben spiller en vigtig rolle i det moderne gennembrud, da man begyndte at tro på det videnskabelige, og ville have beviser for ting, frem for at tro på gud. Man begyndte at tvivle på gud, og hvorvidt han overhovedet fandtes. Dette kom til udtryk i litteraturen gennem den realistiske skrivestil, hvor man belyste tingene, som de reelt set var, frem for det idylliske, som man gjorde i romantikken.